Hvad skal du bruge når du går til dans?
 
Som med alle fritidsaktiviteter og sportsgrene bestemmer man selv, hvilket prisleje udstyret skal være i. Det allervigtigste er, at man har tøj på, som man har det godt i og at fodtøjet er passende for den dansestil man danser. Nogle bruger tøj og sko de har i forvejen og andre bruger mange penge på nyt - begge dele (og alt derimellem) er lige rigtigt.

Vi vil her forsøge at gi´et fingerpeg om, hvad der er nødvendigt i hver enkelt disciplin. Og måske lidt om hvad danserne typisk har på til træningen.
 
HUSK!!! Ingen udendørssko.
 

MGP/Ramasjang
Bare tæer, gymnastiksko eller bløde gummisko.
T-shirt og shorts/leggings er helt fint. Mange af pigerne dukker op i gymnastikdragt og/eller strutskørt - især på det mindste hold.

Disco
Bare tæer.
Tætsiddende tøj anbefales - top/t-shirt og shorts/leggings.
Knæbeskyttere anbefales til Teknik/Spring/Smidighed-holdene.

Hip hop
Kondisko.
Behageligt tøj der er til at bevæge sig i. Der er stor forskel på, hvad hip hopperne har på - leggings og top / sweatpants og hoodie / løse jeans og t-shirt / shorts. Det hele er absolut i orden - bare du kan bevæge dig frit i det.

Ragga/Dancehall
Kondisko.

Jazz
Bare tæer, gummisko eller split-soles.

Ballet
Bare tæer eller gymnastiksko.
Tætsiddende tøj, f.eks. top og leggings eller ballet-/gymnastikdragt.