Tilmelding/betaling er bindende for sæsonen i hht. betingelserne. Indbetalt kontingent refunderes ikke.
Ved tilmelding i løbet af sæsonen nedreguleres det samlede kontingent helt automatisk i jævnlige intervaller. Prisen som fremkommer ved tilmelding er den til enhver tid gældende/regulerede pris.
Bemærk at prisen dækker både det tilmeldte barn og en voksen og antal pladser derfor er begrænset.
Dette er en time for de allermindste, hvor vi udvikler deres naturlige danseglæde og motorik. Vi danser sammen med mor/far (eller en anden voksen) til nogle af de traditionelle børnedanse og bruger musik, som de helt sikkert kan synge med på.
En sjov og indholdsrig time, der giver barnet god holdning og lærer dem at optræde sammen med andre børn.
"MGP/Ramasjang m. mor/far" - er hold hvor en voksen (det kan også være bedstemor/-far eller moster - det behøver ikke hver gang være den voksne der er tilmeldt) deltager/danser aktivt sammen med barnet. Prisen dækker både det tilmeldte barn og en voksen.
Amilla har danset siden hun var helt lille og startede hos Love2Dance da hun var 14.
Hun har prøvet kræfter med flere stilarter bl.a. hip hop, girlstyle, dancehall og moderne. Dans er hendes største interesse og hun glæder sig til at dele sin kærlighed til dansen med eleverne.
Amilla er en imødekommende og energisk person, og har førhen haft erfaring med børn og unge, da hun også har undervist i gymnastik.