* = Dette kræver at du har en profil og er logget ind.

225 Salsa / Bachata (pardans) - Voksen

Antal tilmeldte: 17/24 Alder: 18-99 Ratebetaling Betales nu:
186,00 DKK
01-05-2024:
372,00 DKK
01-06-2024:
372,00 DKK
22/08/2023 - 15/06/2024 Lyngby - sal 2 (nede) - Buddingevej 6, 2800 Kgs. Lyngby Tirsdag 19:00-19:45 Instruktør: Jonathan Bendtsen
Beskrivelse

Tilmelding/betaling er bindende for sæsonen i hht. betingelserne. Indbetalt kontingent refunderes ikke.

Ved tilmelding i løbet af sæsonen nedreguleres det samlede kontingent helt automatisk i jævnlige intervaller. Prisen som fremkommer ved tilmelding er den til enhver tid gældende/regulerede pris.

SALSA / BACHATA / KIZOMBA

Pardans danses i par - typisk m/k. Ønsker man solo dansehold er pardans ikke det rigtige at kigge efter. En del af vores pardansere danner også par privat og vi får tit at vide at det er en ugentlig begivenhed som gør meget for samhørigheden i forholdet.

Stilarterne på dette hold hører ind under latinamerikanske danse, men er dog ikke del af de danse der typisk er en del af turneringer (sportsdans el. standard/latin) i organisationer som bl.a. De Danske Danseskoler.

Salsa
Der findes forskellige stilarter indenfor salsa, de to største hovedstilarter er X-body Salsa og Cubansk Salsa (Casino). Fælles for begge stilarter er, at det er en såkaldt improviserede pardans, hvor man ikke behøver have en fast dansepartner, fordi herren "fortæller" kvinden med sin føring med hænderne, hvad der skal gøres. Derfor gælder det for herren at føre kvinden præcist og tydeligt, så hun kan følge hans trin og figurer, og for kvinden at læse hans føring hurtigt og præcist, så der opstår et naturligt flow i dansen. 

For begge hovedstilarter gælder det at deres dansetekniske fundament er den cubanske dans Son og deres bevægelsesmæssige (kropslige) fundament er den cubanske Rumba.

Bachata 
Bachata er en social dans, der er opstået i den Dominikanske Republik, udviklet til musikken Bachata sammen med dennes udvikling. Den tidlige Bachata blev i starten danset meget tæt og med vuggende hofter og blev fra starten betragtet som en særdeles sensuel dans, men sidenhen har Bachata'en, som musikalsk stilart, udviklet sig både stilistisk og i tempo, hvilket betyder at der nu danses både tæt og med en vis kropsafstand, hvor der også danses med forskellige drejninger, legende footwork-sekvenser og andre rytmiske sekvenser udført med arme, torso m.v. Denne udvikling af genren, som både musikalsk og dansemæssigt foregår løbende, betyder at det er det enkelte musikstykkes karakter og tempo, der er grundlæggende afgørende for hvor meget dynamik man tilfører den enkelte dans. Er tempoet meget langsomt, danses der kun tæt og er tempoet fra middel til hurtigt, danses der varieret, både tæt og med drejninger, footwork, torso m.m. 

Kizomba
Kizomba er både en dansegenre og en musikalsk genre med oprindelse i Angola i 1984. Kizomba betyder "fest" på Kimbundu, et bantusprog, der tales af Ambundu i Angola.
Ordet kizomba bruges også som et paraplyudtryk for at inkludere flere andre dansestilarter, der stammer fra den originale dans.  

Timerne vil være en blanding af ovennævnte stilarter. Vi kommer alle de fantastiske stilarter igennem. :-)  

Pris: 186,00 DKK


Jeg har ingen profil - Opret og tilmeld Jeg har en profil – Login og tilmeld
Instruktører

Jonathan Bendtsen

www.facebook.com/groups/jonathanbendtsen.l2d/

Jonathan startede med at danse breakdance og moderne dans i 2011, og er siden blevet mere og mere bidt af de latinamerikanske danse stilarter.
Han har i de seneste par år taget et hav af timer, rejste til sydamerika for at danse og er nu selv blevet underviser i alle former for salsa stilarter samt bachata, kizomba og reggaeton.
Jonathan er ligeledes tit ude med venner, hvor de sammen giver workshops og spreder glæden ved dans.
Han glæder sig til at dele ud af sin viden, og give den gas med jer alle!